Huset på 137 m2 ligger på en ugeneret privat vej i smuk sammenhæng med mark, bæk og skov. Det fremstår hyggeligt og rummeligt med fem gode værelser, bryggers med bad og toilet, moderne køkken og en anvendelig kælder. Desuden ligger der ved siden af huset en garage på 20 m2.
I lejemålet findes fibernet, brændeovn og diverse hvidevarer. Boligen er meget velholdt, og den har fået nyt Uno Form køkken og varmepumpe i 2017.
Til lejemålet hører en egen større have, og boligen er omgivet af marker og skov. Der er 5 minutters kørsel til Odense og 6 km. til motorvejsnettet.
Boligudlejning er et centralt element i udviklingen af Bramstrup til et inspirerende sted for mange mennesker. Bramstrup er et dejligt område med store natur- og kulturressourcer, og lejlighedsvis byder stedet på kulturelle oplevelser.