Ligger i roligt, attraktivt område, kort til skole, skov og byens handelsliv, samt til busser direkte til Aalborg mm.
Stue, køkken og badeværelse i stueplan og 3 gode værelser samt kontor plads på 1 sal.
Opført i 2017.
Vodskov by:
Når du skal handle dagligvarer i Vodskov, har du et bredt udvalg i både SuperBrugsen, Netto og Rema1000, som ligger i umiddelbar nærhed.
Byens handels- og erhvervsliv er velfungerende og assorteret med bl.a. radio-TV forretning, cykelforretning med værksted, apotek, blomsterforretning, vin-handel, modetøj, fod- og kropspleje, frisører, køreskole og pizzariaer/grill-bar.
Byens ikoniske kro er mere end 100 år gammel og tilbyder både gourmet, arrangementer og selskaber.
Hvis du har børn, er der både vuggestue, dagplejere, børnehaver og et fint cykel- og gangstisystem til Vodskov skole med 0.-9. klasse og DUS-ordning.
Vodskov byder på en bred vifte af sportsforeninger, motionscentre, klubber og spejderforeninger.
Byens seniorliv er meget aktivt og udbyder ligeledes alt fra motion til foredrag, fællesspisning og besøgsordninger.
Det naturskønne og smukke Hammer Bakker ligger lige op ad Vodskov, og her er der rig mulighed for vandre- og cykelture mm.