Velindrettet rækkehus med 2 soveværelser på attraktiv adresse på Skriversvej i Viborg udlejes. Det lyse lejemål på 106 veludnyttede m2 ligger i et roligt kvarter i Overlund - i gåafstand til både golfbane, skole, daginstitutioner samt indkøbsmuligheder.
Boligen indeholder entré, bryggers, badeværelse, to soveværelser samt stor, åben køkken/alrum/stue-afdeling.
Den energivenlige bolig opvarmes med luft-til-vand varmepumpe, og der er gulvvarme i alle rum.
Forbrug afregnes direkte med el- & vandværk.
Boligen, der er et halvt dobbelthus, har carport, isoleret skur, terrasser mod både øst og vest, gårdhave mod syd samt mindre have.