Charmerende byhus i hjertet af Stege
Velkommen til dette hyggelige byhus på Dragestræde i Stege – et hjem, hvor klassisk charme og moderne komfort går hånd i hånd.
Huset er gennemrenoveret indvendigt med respekt for husets oprindelige sjæl og charme. Her får du en bolig, der fremstår indbydende og velholdt, samtidig med at de gamle detaljer og den hyggelige atmosfære er bevaret.
Udenfor venter en dejlig, overdækket terrasse, som giver mulighed for at nyde udelivet i både sol og regn. Hertil kommer en lille, hyggelig græsplæne samt et praktisk skur med plads til opbevaring.
Et skønt byhus for dig, der ønsker en hyggelig og charmerende bolig med en dejlig udendørs oase – midt i den historiske by Stege