Nu udbydes 25 moderne og energivenlige rækkehuse i et attraktivt og familievenligt område i Slagelse. Fra Valnøddevænget er der nem adgang til hverdagens nødvendigheder såsom skole, daginstitutioner og indkøbsmuligheder.
Placeringen tæt på motorvejen gør det desuden nemt at komme til og fra omkringliggende byer.
I nærområdet, ca. 2 min gang fra boligerne, finder man en nybygget Netto. Endvidere er der ganske kort til Trelleborg Golfklub. Her har man som kommende lejer ca. 2,4 km. fra ens bolig til klubhuset. Har man børn i enten vuggestue eller børnehave, ligger den nye integrerede daginstitution, Skovsøbakken, ca. 1,2 km. fra boligerne.
Husene er opført i gode materialer med fokus på kvalitet og funktionalitet. De er alle i ét plan fordelt på 93 m². Her er både ende- og midter-rækkehuse. Huslejen er kr. 11.250,- pr. md. + forbrug. Lejer bliver tilmeldt direkte afregning ved el-selskabet og betaler aconto forbrug vedr. vand og spildevand til udlejer.
Indretningen byder på en gennemtænkt planløsning med et lyst og rummeligt køkken-alrum i åben forbindelse med stuen. Alle boligerne har tre gode og rummelige soveværelser. Alle boligerne har rummelig entré, dejligt badeværelse med ovenlysvindue, skøn flisebelagt terrasse og privat have.
Køkkenet er med elementer fra HTH, i lysebrun for at skabe varme, og rummer både indbygget ovn i højden, integreret opvaskemaskine, emhætte, kogeplade, integreret køle-/fryseskab samt god skabs- og bordplads.
Elementerne på badeværelset, skabene i værelserne og skydelågerne i entréen er ligeledes fra HTH. I entréen, pænt gemt bag skydelågerne er der vaskesøjle og teknik.
Boligerne har desuden:
- Rummeligt skur på 3 kvm. i haven, til opbevaring.
- Energivenlige løsninger, der sikrer lave driftsomkostninger.
- Store, velplacerede vinduespartier, der giver et skønt lysindfald.
- Afskærmet terrasse og privat have, som indbyder til udendørs hygge.
- Fælles parkeringspladser, med mulighed for opladning via dele-ladestander.
Disse rækkehuse tilbyder et moderne og komfortabelt hjem med alle de faciliteter, man kan ønske sig. Her er der tænkt på både funktionalitet, kvalitet og bæredygtighed.
Boligerne er klar til indflytning i 2026, og står klar til overtagelse på følgende tidspunkter:
30. April 2026: Husnummer 44 – 56
12. Juni 2026: Husnummer 26 – 42
24. Juli 2026: Husnummer 8 – 24
Husk at undersøg dine muligheder for boligstøtte – der kan være mulighed for boligstøtte på op til kr. 4.741,- pr. md. for folkepensionister.
Har du spørgsmål om lejeforhold, indretning eller ønsker du at sikre dig en af boligerne, er du velkommen til at kontakte Halberg & Olsen for yderligere information.
Af hensyn til sikkerheden på byggepladsen, beder vi dig ikke gå ind uden forudgående aftale.
Vi ser frem til at vise dig de spændende boliger og byde dig velkommen i dit nye hjem i Slagelse.