På naturskønne Samsø, med både strand, skov og hyggelige landsbyer, finder du Afdeling 53 – en afdeling fordelt på områderne Nordby, Tranebjerg og Onsbjerg. Afdelingen består af i alt 79 boliger, som er en kombination af rækkehuse og etagebyggeri. Mange boliger har private haver eller terrasser, mens andre har adgang til fælles grønne områder. Alle boliger er udstyret med køle-/fryseskab, komfur og emhætte, og alle har adgang til fællesvaskeri. Opvarmning sker med fjernvarme, og alle boliger har et tilhørende skur. Der er desuden en ejendomsfunktionær tilknyttet afdelingen
Afdelingens boliger er spredt over flere byer:
Tranebjerger Samsøs hovedby med gode indkøbsmuligheder, sundhedshus, børnehave, skole, bibliotek og sportsfaciliteter.
Onsbjergligger 3 km fra Tranebjerg og har både en bager, en skole og en børnehave. Det er et roligt boligkvarter med et-plans rækkehuse.
Nordbykendt for det smukke gadekær og sit gule klokketårn, ligger 18 km fra Tranebjerg. Fra Nordby er der 3 km til dagligvarebutikker i Mårup.
Boligerne
Tranebjerg:
Dalen: 21 rækkehuse med private haver og fælles grønne områder. 13 af boligerne er i to plan med indvendig trappe.
Løkkebjergvej: 39 rækkehuse, alle med egen have.
Onsbjerg: 14 et-plans rækkehuse med terrasser og private haver, velegnede til seniorer.
Nordby: 5 rækkehuse med private haver, beliggende i et fredeligt kvarter.
Afdeling 53 er omgivet af Samsøs smukke natur, hvor du finder både strand, skov og grønne områder. De mange stier gør det let at nyde naturen til fods eller på cykel. Derudover har øen gode busforbindelser, herunder Telebussen, en fleksibel bestillingsbus, der kører alle hverdage og søndage mellem kl. 7.00 og 21.00 samt lørdage fra kl. 7.00 til 19.00. Samsø tilbyder også gratis skolebusser om morgenen og om eftermiddagen, som kan benyttes af alle. I sommermånederne supplerer en gratis sommerbus, der gør det nemt at udforske øens seværdigheder. Færgeforbindelserne til Jylland og Sjælland sikrer samtidig nem adgang til fastlandet.
Afdeling 53 har en blandet beboersammensætning med både unge, børnefamilier og seniorer. Afdelingen har en engageret bestyrelse, der arbejder for at skabe gode rammer for fællesskab og trivsel blandt beboerne.
Med sin unikke kombination af boligtyper, naturskønne omgivelser og gode beliggenheder er Afdeling 53 og oplagt valg for dem, der ønsker at bo fredeligt på Samsø, med nem adgang til hverdagens faciliteter og øens mange muligheder.
For at kunne leje denne bolig, kræver det man er medlem af boligforeningen. På BoligPortal annonceres kun reelt ledige boliger uden eksisterende venteliste på annonceringstidspunktet. Venligst kontakt udlejer hvis du er interesseret i lejemålet.