Charmerende rækkehus med to gårdhaver i attraktive Pennehave, Rungsted Kyst
Velholdt og lyst rækkehus på i alt 112 m² fordelt på tre plan. Boligen fremstår lys og velholdt med lyse trægulve, nyere køkken og nyere badeværelse samt en god og funktionel planløsning.
Til boligen hører to hyggelige og ugenerte gårdhaver, en sydvendt balkon, egen carport, en ekstra parkeringsplads samt eget redskabsrum.
Rækkehuset er beliggende i den hyggelige Pennehave-bebyggelse med blot tre rækkehuse – en rolig og attraktiv beliggenhed tæt på skov, indkøbsmuligheder og Rungsted Station.
Indretning
Stueplan
Entré samt lys stue og spisestue med skydedør til køkken og udgang til den sydvendte gårdhave.
1. sal
Soveværelse med skabsvæg, værelse med udgang til sydvendt balkon, badeværelse med bruseniche samt repos med plads til hjemmekontor eller ekstra opbevaring.
Underetage
Bryggers med vaskemaskine og tørretumbler, gæstetoilet samt et stort disponibelt rum med trægulv, velegnet til hobby, hjemmekontor eller depot.
Boligen udlejes med vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine samt køle-/fryseskab.
Praktiske oplysninger
• Egen carport.
• Én ekstra parkeringsplads.
• Offentlig ladestander findes i umiddelbar nærhed af boligen.
• Eget redskabsrum.
• Lejemålet udlejes tidsbegrænset med en forventet lejeperiode på 2-3 år og mulighed for forlængelse efter nærmere aftale.
Det gode match
Rækkehuset egner sig særligt godt til en enlig, et par eller en mindre husstand, der ønsker en rolig bolig i hyggelige omgivelser.
Vi søger en lejer, som sætter pris på et velholdt hjem og ønsker at passe godt på boligen og de tilhørende udearealer. Boligen er velholdt, og vi håber at finde en lejer, som vil sætte pris på den og bidrage til, at den fortsat fremstår som det hyggelige og velholdte hjem, den er i dag.
Mindre hund eller kat kan efter individuel vurdering og nærmere aftale accepteres.
Vi lægger vægt på et lejeforhold præget af gensidig tillid, ordentlighed og respekt. Som udlejer har vi lokal tilknytning og prioriterer en åben dialog samt hurtig og ordentlig håndtering, hvis der opstår spørgsmål under hele lejeperioden.
Hvis boligen har interesse, er du meget velkommen til at sende et par ord om dig selv, herunder husstand, beskæftigelse, ønsket indflytningsdato og hvad der gør netop denne bolig attraktiv for dig.
Vi ønsker at finde det rette match mellem lejer og bolig. Derfor sker udlejning efter en samlet og individuel vurdering af ansøgerne.