Ejendommelig liebhaver villa liggende på første række direkte til Øresund. Så snart man træder ind på grunden bliver man overvældet af de smukke omgivelser og den majestætiske villa som byder én velkommen.
I entreen er der en åben pejs så man kan byde sin familie og gæster velkommen med ild i pejsen i de mørke og kolde vintermåneder.
Ejendommens store indbydende stue med smuk indbygget keramik pejs, ligger i åben forbindelse med det lyse køkkenalrum hvorfra der er udsigt til Øresund fra alle vinduer. Køkkenet er nyere og fra Simonsen & Czechura. Fra stuen er der udgang til overdækket terrasse hvor man kan sidde det meste af året med de tændte varmelamper og nyde udsigten.
Grunden er stor og derfor er det også muligt at lave spise/lounge kroge flere steder så man kan nyde solen fra morgen til aften.
1. salen består af tre soveværelser hvoraf det ene er et stort master bedroom med eget badeværelse - også fra Simonsen & Czechura.
2. salen er den perfekte teenage afdeling med stort fællesrum, flere soveværelser, toilet og altan.
I kælderen er der vinrum, stort vaskerum, gildesal/bordtennis/billiard rum og masser af plads til opbevaring.
Denne bolig er ideel til den store - eller mindre - familie som ønsker plads, kvalitet, luksus, udsigt og et hjem som man glæder sig til at komme hjem til.
Det er en uimodståelig bolig med plads til den store familie.