Moderne rækkehus på 109 m² – attraktiv beliggenhed i hjertet af Roskilde
Nu har du en sjælden mulighed for at flytte ind i en lille oase med gode naboer – midt i Roskilde Centrum.
Der er tale om et moderne rækkehus på 109 m² fordelt på to plan, opført i august 2019. Boligen byder på veludnyttede kvadratmeter, fire værelser og kvalitetsmaterialer fra Svane.
Attraktiv beliggenhed
Boligen er beliggende på en tilbagetrukket og overraskende stille grund på Ro's Have 5, selvom du befinder dig mindre end 100 meter fra det pulserende byliv omkring Ro's Torv.
Her finder du et bredt udvalg af butikker, specialforretninger, caféer, restauranter, biograf og en velforsynet Føtex. Derudover ligger REMA 1000 blot 30 meter fra hoveddøren, og nærmeste skole er kun 180 meter væk.
Roskilde Station nås på ca. 10 minutters gang, mens motorvejsnettet mod København ligger blot 4 minutters kørsel fra boligen.
Kvalitet og komfort
Rækkehuset er opført i kvalitetsmaterialer og har gulvvarme i hele boligen.
Stueplan
* Entré med god opbevaringsplads bag Svane-skydedøre.
* Lyst og åbent Svane-køkken med nyere hårde hvidevarer.
* Stor kombineret spise- og opholdsstue med store vinduespartier og direkte udgang til den vestvendte terrasse.
* Gæstetoilet med Svane-elementer.
Førstesal
* Repos med tre rummelige Svane-opbevaringsskabe.
* Tre gode og regulære værelser.
* Stort badeværelse med separat bruseniche, Svane-elementer samt nyere vaskemaskine. Der er desuden plads til tørretumbler og mindre tørrestativ.
Udendørs faciliteter
* Vestvendt terrasse med stenbelægning – perfekt til hyggelige sommeraftener og grill.
* Egen parkeringsplads med forberedelse til elbil.
* Skur til cykler samt overdækket område til barnevogn, cykler eller et mindre cafésæt.
* Fælles opholdsområde.
* Fire ekstra gæsteparkeringspladser.
* Enderækkehus med tilhørende græsareal.
Vigtige oplysninger
* Husdyr er ikke tilladt.
* Lejeprisen er eksklusive varme, vand og el.
* Lejer afregner selv direkte med el- og fjernvarmeforsyningen.
* Lejemålet overtages nyistandsat.
* Ingen tidsbegrænsning på lejemålet.
Kontakt os gerne for yderligere information eller for at aftale en fremvisning.
Vi glæder os til at høre fra jer 😃