Lækkert nyopført (2021) to plans rækkehus på 117 m2 med overskuelig have (ca. 90 m2) i det romantiske landsbymiljø Killerup.
(Video er fra et mindre og anderledes indrettet rækkehus i samme bygning, og er kun medtaget for at give indtryk af husets karakter)
Rækkehuset er beliggende som en del af AAgaarden i Killerup med haven placeret i det rolige gårdspladsmiljø.
Rækkehuset indeholder to badeværelser med et på hver etage.
Entre indeholder: skydeskabs-arrangement med teknik, trappeopgang, adgang til stue og badeværelse.
Stue/køkken har store lysindfaldsdøre med udgang til egen have, en køkkenø og stor skabsvæg med integrerede hvidevare.
Badeværelse i stueplan indeholder flot skabs-arrangement med to håndvaske samt skabe og skuffer, integrerede vaskemaskine og tørretumbler, bruseniche og toilet, dertil evt. badekar på løvefødder.
Førstesalen indeholder: Et stort børneværelse med charmerende kvistvindue. Badeværelse med bruseniche og toilet samt skab med håndvask. Et stort soveværelse med stort kvist parti samt kammer der kan udnyttes til sammenhængende værelse eller indrettes til: kontor, walk-in closet, baby værelse, osv.). Rækkehuset har dertil en forgang med adgang til opvarmet depotrum, parkeringsplads og fællesarealer.
Der er indkluderet hvidevare i lejemålet: stort køleskab og stor helskabsfryser, opvaskemaskine, vaskemaskine, tørretumbler, komfur og ovn.
Der er lysdæmpere på de fleste spotlamper. Varme i alle gulve. Der er internet, vandet er blødgjort - renset for kalk, ventilationssystemer efter nyeste standarder, der giver godt indeklima og spare på energiforbruget.
Huset er opført topmoderne indvendigt og samtidigt opført udvendig med bindingsværk af hensyn til lokalområdet samt Aagaarden der dateres fra år 1777.