VELKOMMEN TIL VENDSYSSELVEJ
Moderne nyopførte rækkehuse, med egen have - Alle boliger og opgange er
røgfrie
Boligerne
\- Fire blokke med 12 familieboliger med egen have og skur:
* 2-vær.: 10 stk. ca 73 m2
* 3-vær.: 28 stk. ca 82-86 m2
* 4-vær.: 10 stk. ca 92 m2
\- Fælleshus på ca 260 kvm, der kan benyttes af alle beboere.
Der er fælles velplejede udearealer med græs, buske og træer. På Aage
Sørensensgade findes et antal garager, som kan lejes efter venteliste.
Nærområdet \- Uddannelse, byliv, skov og vand er inden for rækkevidde
Alle boliger ligger yderst centralt i forhold til centrum af Nykøbing F samt
den skønne natur omkring. Der er max. 100 m til nærmeste busstop og 1 km til
banegården, som forbinder Nykøbing med både København (timeforbindelse),
Tyskland og dermed hele Europa. Vi har Østerbroskolen i gå- eller
cykelafstand, og en bred vifte af uddannelsessteder i nabolaget. F.eks. SOSU,
Gymnasiale uddannelser, CELF og Professionshøjskolen Absalon. Centralt i byen
findes både daginstitutioner, spots- og svømmehal. Nykøbing F fremstår som
"hovedstaden" på Lolland/Falster, og har en række dagligvare- og
specialbutikker, biograf og revy.
Naturen omkring Guldborgsund er malerisk. Det er ikke for ingenting, at
lystsejlere betragter turen fra Gedser til Guldborg som én af Danmarks
smukkeste. Vandet er ikke blot sejlernes Mekka; 10 km, så kan du hoppe i
bølgen blå ved Marielyst Strand - én af Danmarks bedste. Og er du til skovens
dybe stille ro, er mulighederne mange; Sønder Kohave, Ravnstrup Skov eller
statsskoven Hamborg Skov. Alt er muligt i og omkring Nykøbing F.
Fleksibel udlejning
Med fleksibel udlejning kan du som boligsøgende kommer længere frem i køen,
hvis du opfylder ét eller flere fleksible kriterier. Det betyder, at du kan få
en bolig hurtigere, end hvis du står på den normale venteliste. Nedenstående
fleksible kriterier er tilgængelige i denne boliggruppe:
1) Arbejdsmarkedstilknytning
* Boligsøgende med fast tilknytning til arbejdsmarkedet i mindst 25 timer ugentligt. (Skal dokumenteres ved kopi af ansættelseskontrakt samt de tre sidste lønsedler.) Ved nyansættelse forelægges ansættelseskontrakt. Arbejdet skal påbegyndes senest 2 måneder efter boligens overtagelsestidspunkt.
* Fast stilling med offentligt tilskud, f.eks. fleksjob, sidestilles med andet fast arbejde. (Skal dokumenteres ved kopi af fleks aftalen, hvor det fremgår beskæftigelsens omfang på min 25 timer, ikke det antal timer man arbejder hos arbejdsgiveren.)
* Selvstændig erhvervsdrivende og konsulenter. (Skal dokumenteres med CVR-registrering samt omsætning i seneste regnskabsår.)
* Personer over 65 år behøver ikke dokumenterer beskæftigelse
* Personer under 65 år der modtager tidlig pension/senior pension
2) Uddannelsessøgende
* Boligsøgende under godkendt fuldtidsudannelse. Det defineres som værende SU-berettigede kompetencegivende uddannelse, faglige uddannelser, herunder elev-stillinger.
* Personer over 65 år behøver ikke dokumenterer uddannelse
Uddannelsen skal være et SU-berettiget sammenhængende
heltidsundervisningstilbud af minimum et års varighed. (Skal dokumenteres ved
kopi af uddannelsesbevis/lærlingekontrakt og sidste lønseddel/dateret
erklæring fra uddannelsesinstitution om indskrivning.)
Vendsysselvej er udpeget som et udsat boligområde, og derfor må der kun
udlejes boliger efter skærpede kriterier.
ALLE skærpede kriterier beskrevet herunder skal opfyldes både af den ansøger,
der står på ventelisten og af de øvrige husstandsmedlemmer (personer, der
flytter ind i boligen), hvis de falder ind under aldersgruppen i det
pågældende kriterie.
1\. ALDER & ANTAL:
Det skal oplyses, hvor mange der flytter ind i boligen og deres alder.
Krav til dokumentation:
* Kopi af pas – alternativt en kopi af sundhedskort og anden billedlegitimation.
2.a FAST ARBEJDE: (gælder ikke hvis du kan dokumentere uddannelse, se 2.b)
Alle husstandsmedlemmer i aldersgruppen fra 15 - 64 år skal have fast arbejde
på min. 25 timer pr. uge, stillingen må ikke være tidsbegrænset.
Krav til dokumentation:
* Kopi af lønsedler dækkende 6 måneder bagud
* Ansættelseskontrakt
Ved nyansættelse sendes kopi af ansættelseskontrakt samt dokumentation for
eks. endt uddannelse, tidl. fleks-ydelse, lønsedler fra tidligere jobs.
Selvstændigt erhvervsdrivende og konsulenter skal fremlægge dokumentation for
CVR-registrering, årsopgørelse fra seneste kalenderår samt forskudsopgørelse.
Fleksjob dokumenteres med kommunens bevilling af fleksjob.
2.b UDDANNELSE: (gælder ikke hvis du kan dokumentere fast arbejde, se 2.a)
Hvis en eller flere medlemmer af husstanden er under uddannelse, så skal det
være en SU-berettiget kompetencegivende uddannelse, faglige uddannelse
herunder elev-stillinger. Uddannelsen skal være et SU-berettiget
sammenhængende heltidsundervisningstilbud af minimum et års varighed.
Krav til dokumentation:
* Erklæring fra uddannelsesinstitutionen om indskrivning
* Kopi af uddannelsesaftale eller lærlingekontrakt
3\. STRAFFEATTEST:
Ingen husstandsmedlemmer må indenfor de sidste to år være dømt for
overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer.
Krav til dokumentation:
* Kopi af straffeattest fremlægges for medlemmer af husstanden, som er fyldt 15 år. Attesten må ikke være ældre end 8 dage.
Personer der er på førtidspension, er ikke berettiget til en bolig, da de
modtager offentlig forsørgelse, svarende til dagpenge, efterløn, kontanthjælp
etc.
Lejeperioden er begrænset, da boligerne skal rives ned i 2023.