Denne dejlige bolig ligger centralt og tæt på dagligvarebutikkerne i Løsning. Boligen er en af i alt 10 boliger, hvor der overvejende bor seniorer. Her er et hyggeligt naboskab, og en god atmosfære. Husene er opført i 2018.
Huset er velindrettet og udført i kvalitetsmaterialer. Entréen er rummelig og her er der plads til vaskemaskine og tørretumbler.
I værelserne er der gode skabe og i soveværelset er der store garderobeskabe.
Badeværelset har en dejlig indretning med god plads og ligeledes skabsplads og store rummelige skuffer under vasken. Køkkenet er meget velfungerende og med direkte udgang til dejlig terrasse. Stuen er stor og rummelig således der nemt kan være plads til et stort spisebord og bløde møbler/dagligstue. Fra stuen er der også adgang til endnu en terrasse.
Der er gulvvarme i alle rum og genvex, der sikrer et rigtig godt indeklima. Vinduerne giver et godt lysindfald i alle rum. Væggene er vandskurede og hvide. Gulve er udført med flotte fliser eller stærke laminatgulve.
Til huset hører et rigtig godt og isoleret skur samt carport. Carporten går helt ind til døren, så man kan gå ind i tørvejr. Der er flisebelægning i carport, på terrasser og en flisegang rundt om huset.
Generelt er der gjort meget ud af at huset er velfungerende, samtidig med at det er flot og indbydende.
Seniorer foretrækkes til denne bolig, men alle er velkommen til at kontakte os for yderligere information og en fremvisning.