Bækkelunden ligger i Vonsild, den sydligste bydel i Kolding, ved Bomhusvej. Her bor du i et roligt kvarter med 152 nyere rækkehuse og udsigt over grønne marker og Dalby Møllebæk. Hverdagen er nem: Der er kort til skole, daginstitution, indkøb og natur, og du er stadig kun en kort cykeltur fra centrum. Med direkte stiforbindelser kan du gå eller cykle ind mod Kolding, så det føles ikke afsides at bo lidt for sig selv.