Drømmer du om en hverdag i rolige, grønne omgivelser tæt på byens muligheder?
I attraktive Kirke Hyllinge udbydes et nyt rækkehusprojekt med moderne 1-plans boliger, der kombinerer funktionalitet, komfort og stilrent design. Her får du en unik mulighed for at skabe et hjem i et område, hvor natur, fællesskab og bæredygtighed går hånd i hånd.
Boligerne er gennemtænkt indrettet med fokus på optimal pladsudnyttelse og høj kvalitet i materialevalget. Til hver bolig hører egen hyggelig have samt terrasse, som giver gode muligheder for udeliv og afslapning.
Bebyggelsen er opført som svanemærket byggeri med fokus på miljø og energieffektivitet. Som en del af fællesskabet får beboerne adgang til to store fælles drivhuse, der fungerer som naturlige samlingspunkter.
El- og vandforbrug afregnes direkte af lejer til de respektive forsyningsselskaber. Spildevand opkræves via a conto-betalinger sammen med huslejen og reguleres én gang årligt.
Der er desuden installeret Clever-ladestandere til elbil.
Det er tilladt at holde ét kæledyr – enten kat eller hund.