Vi fremviser nu et af vores skønne 2-plans rækkehuse på Grønnegårds Allé, 5300 Kerteminde. Indflytning pr. 1/6-2026 eller tidligere efter nærmere aftale.
Grønnegårds Allé er et grønt og hjemligt boligkvarter i Kerteminde, opført i høj kvalitet og med gode materialer. Området byder på træer, gangstier, Kompan-legeplads og flotte belægningssten.
Rækkehuset har en lille forhave med eget drivhus, som giver gode muligheder for at dyrke friske grøntsager og krydderurter, samt en terrasse bag huset.
Køkkenet er udført i gode materialer med mat-hvide låger fra Kvik og er fuldt udstyret med kvalitets hårde hvidevarer fra Bosch samt vaskemaskine og tørretumbler.
Gulvene på 1. salen er udført i massiv egetræs stavparket med gulvvarme. De er både slidstærke og nemme at vedligeholde.
Badeværelset har grå gulvfliser og store hvide vægfliser samt et mat-hvidt badeelement fra Kvik med hvid håndvask, spejl og væghængt toilet.
Via den flotte trappe til 1. salen finder du to store, regulære værelser. De store Velux-vinduer giver et flot lysindfald og udsigt til fjorden. Soveværelset er indrettet med hvide indbygningsskabe.
Vand, varme og el betales direkte til forsyningen.
Der er gratis parkering på de 36 tilhørende p-pladser, hvoraf 4 pt. er el-ladepladser.
Kontakt vores udlejningsafdeling her på BoligPortal eller via vores hjemmeside for at bestille en fremvisning og opleve boligerne på Grønnegårds Allé.