Villaen fremstår nymalet og med nyafhøvlede gulve. Ligesom der er nyt køkken. Du træder ind i rummelig entre med adgang til stue, værelse samt husets badeværelse. Fra stuen er der åbent til køkkenet ligesom der er adgang til værelserne. Køkkenet er holdt i hvide elementer, der mefølger ikke hårde hvidevarer. Fra køkkenet er der adgang til bryggers/fyrrum med udgang til haven. Der instaleret helt nyt gasfyr i 2012. Haven er fuldstændig ugeneret med fin gammel beplantning.
Villaen er beliggende ugeneret på hyggelig villavej i Rødovre. Rødovre ligger i Region Hovedstaden, kun 7 km fra Rådhuspladsen. Rødovre er centralt placeret med Herlev mod nord, Hvidovre mod syd, Glostrup mod vest og København mod øst. Byen har gode kollektive trafikmuligheder og har et stort butikscenter, Rødovre Centrum, der åbnede i 1966. Derudover gør Rødovre kommune meget for sine borgere, ældre som unge, med en masse aktiviteter. I Rødovre kommune er der 6 skoler. Fra byens centrum kan man spadsere til det dejlige grønne område omkring Damhussøen og Damhusengen.
En hyggelig bolig til hele familien.
Vand bliver betalt direkte.