I et dejligt kvarter i Vallensbæk udlejer vi 61 rækkehuse. Boligerne kaldes Hollænderhusene og henviser til boligernes unikke arkitektur, som er inspireret af Amsterdams flotte kanalhuse. Disse er bl.a. kendetegnet ved stor variation i boligernes facade og taghældning. Der er tale om 4- og 5-værelses rækkehuse i varierende størrelse på 114-138 m2. Alle rækkehuse er i to plan.
INDE:
Boligen her er opført i materialer af høj kvalitet og er udstyret med et lyst Invita-køkken, hårde hvidevarer fra Siemens og trægulve i ahorn. Træder du ind af hoveddøren, møder du i stueetagen en entré, køkken- og opholdsstue i ét samt et gæstetoilet. På første sal finder du husets dejlige badeværelse, hvor brusekabinen er opført med ”rainshower”, der skruer op for følelsen af luksus. På 1. sal findes desuden tre separate værelser, som kan bruges til både soveværelser eller kontor.
NB: Billederne er ikke fra det eksakte lejemål, men fra et der ligner.
UDE:
Hvert rækkehus har egen have og terrasse. Til hver bolig findes desuden et skur til opbevaring.
HÅRDE HVIDEVARER:
Boligerne er etableret med en fuld hvidevarepakke fra Siemens.
PARKERING:
Der er parkering foran hver bolig med plads til to biler. Derudover finder du også gæsteparkeringspladser i området.
HUSDYR:
Katte: Lejere kan ansøge om tilladelse til at holde én indekat på adressen. Udekatte er ikke tilladt.
Hunde: Lejere kan ansøge om tilladelse til at holde hund.
Andre dyr: Kontakt os.
FÆLLESAREALER:
Mellem boligerne er der anlagt grønne arealer, som skaber rammerne om hyggelige stunder blandt beboerne – unge som ældre.