Dette 4-værelses rækkehus i Trelleborg Husene kombinerer moderne arkitektur med god plads og en gennemtænkt indretning. Her får du et nyt hjem, hvor kvalitet, funktionalitet og komfort er tænkt ind fra starten.
Boligens hjerte er det store, åbne køkken- og opholdsrum. De store vinduespartier giver et flot lysindfald og skaber en naturlig forbindelse mellem boligens indendørs og udendørs arealer. Der er god plads til både spisebord, sofaområde og familieliv.
Det moderne køkken er udført i et enkelt og tidssvarende design og leveres med integrerede hårde hvidevarer fra Electrolux. Badeværelset er ligeledes indrettet i moderne materialer, og egen vaskemaskine og tørretumbler gør hverdagen lidt lettere.
Med tre separate værelser er der god plads til familien, men også fleksibilitet til hjemmekontor, gæsteværelse eller andre behov.
Rækkehuset er opført i robuste kvalitetsmaterialer med fokus på energieffektivitet og et behageligt indeklima. Samtidig får du eget udendørsareal, så der er mulighed for at nyde de varmere måneder lige uden for døren.
Som beboer i Trelleborg Husene bliver du en del af et moderne boligområde i Høje Taastrup – et kvarter i rivende udvikling med grønne områder, gode parkeringsmuligheder og nem adgang til resten af hovedstadsområdet.