Bliv en del af charmerende Gerlev
Drømmer du om at bo tæt på vandet og skønne naturområder? Så er Gerlev det helt rette sted at slå sig ned.
I Gerlev får du de bedste fra begge verdener: følelsen af at bo i en lille charmerende by samtidig med, at du kun er 5-10 minutter i bil fra flere større byer som Frederikssund og Jægerspris.
Her finder du både gode indkøbsmuligheder, spisesteder, institutioner, skoler og sportsfaciliteter. I Jægerspris finder du blandt andet en lystbådshavn og flere historiske monumenter, og fra Frederikssund er der gode offentlige transport muligheder, der gør det nemt ar komme til blandt andet København med s-togets C-linje.
Esrogårdparken er placeret tæt på vand, og du finder strandparken lige rundt om hjørnet, hvor du kan gå lange ture og nyde den skønne natur i området. Området er roligt med grønne stisystemer, der gør det nemt at komme rundt i området til fods og på cykel.
Bo tæt på natur, vand og by
Esrogårdparken er placeret i gåafstand til flotte naturområder tæt på vand og historiske monumeneter. Dertil er der flere sportsfaciliteter i nærområdet såsom tennisbaner, fodboldbaner og indendørs sportsfaciliteter.
Den moderne arkitektur blander sig nænsomt med omgivelserne i et markant og æstetisk udtryk, med rum til livets små og store historier.
De 47 rækkehuse er fordelt på en fælles grund med 47 parkeringspladser. Rækkehusene er i ét plan med 3-4 værelser med stor privat have. Alle rækkehuse har en stor rummelig stue med integreret køkken. Fra stuen er der udgang til have samt terrasse.
Lækre materialer fra inderst til yderst er gennemgående i det lyse, moderne køkken. Det store vinduesparti og dør ud til terrassen giver rækkehusene et smukt tidløst look – set både inde og ude fra. Der er naturligvis gulvvarme i alle rum. Desuden er der fokus på energioptimering i bebyggelsen, som sikrer boligerne både miljø- og energivenlige betingelser..
Tørre og isolerede depotrum på 2,1 m2 hører til alle rækkehuse.