Sjældent udbudt bolig i et smukt, fredet pakhus fra 1817, som blev totalrenoveret for 6 år siden i tæt samarbejde med arkitekter, ingeniører og Kulturministeriet.
Boligen er tilbagetrukket fra Smedegade og tilbyder 101 m² fordelt på 3 etager, hvor historisk charme og moderne indretning er flot kombineret.
Indretning:
Stueetage: Møblerbar entré med adgang til et stort og indbydende køkken/alrum samt udgang til hyggelig, privat gårdhave.
1. sal: Repos med plads til indretning, et stort værelse samt rummeligt badeværelse.
2. sal: Stor opholdsstue med loft til kip og en helt særlig atmosfære.
Til boligen hører desuden:
✔ Privat parkeringsplads
✔ Depotrum
En bolig for dig, der ønsker noget ud over det sædvanlige – med masser af sjæl, spændende detaljer og en helt unik beliggenhed.
Mindre husdyr kan tillades efter nærmere aftale og godkendelse fra udlejer.