Boligen byder på et fantastisk køkken/alrum og stue i et, hvor et stilfuldt Svane køkken med hvide elementer og Siemens hvidevarer er integreret i rummet. Fra det store alrum/stuen er der udgang til privat terrasse og have.
Billederne er taget i et lignende hus som har samme plantegning, men som ligger i midten. Da huset her ligger i enden har den derfor udsigt fra stuen til fællesorangeriet. Husnummeret på billederne passer derfor heller ikke med huset her.
Boligen indeholder desuden et soveværelse med faste skabe, samt to yderligere værelser. Endvidere er der et flot badeværelse med bruseniche, hvidt skabsarrangement samt klinkegulv og gulvvarme. Endelig er der et godt bryggers, med opbevaringsmulighed og mulighed for egen vaskemaskine og tørretumbler.
Boligerne er opført med fokus på godt indeklima. Der er ventilationsanlæg og gulvvarme i alle rum, ligesom der er 3 lags lavenergivinduer, der sikrer lave varmeudgifter. Materialerne er gennemgående valgt med henblik på minimal vedligehold, så tiden i stedet kan bruges på mindre praktiske ting.
Haver og terrasse er vestvendt, hvor solen kan nydes. Omkring rækkehuset er der grønne arealer og desuden 2 parkeringspladser pr. bolig. Foran boligen ved parkeringen er der et 6m² stort skur med isoleret bund til opbevaring af cykler, havemøbler og andet.
Der er kort afstand til både Snejbjerg Skole og til hallen. I umiddelbar nærhed findes dagligvarebutikker og grønne arealer.
Forbrugsafgifter til vand, varme og el afregnes direkte med forsyningsselskaberne.
Kæledyr kan holdes med skriftlig tilladelse.