Drømmer du om en lys og velindrettet bolig i fredelige omgivelser? Dette attraktive dobbelthus på 90 m² i Glamsbjerg byder på en funktionel planløsning og gode udearealer – ideelt til både par, den lille familie eller dig, der ønsker god plads i hverdagen.
Boligen indeholder et åbent og indbydende køkken i forbindelse med stuen, praktisk entré, et pænt badeværelse samt to gode værelser.
Udendørs kan du nyde både en hyggelig gårdhave foran boligen samt en privat terrasse bagved. Til lejemålet hører desuden et skur.
Ejendommen er opført i 2001 og opvarmes med fjernvarme via gulvvarme. Energimærket er C, hvilket giver et fornuftigt energiforbrug.
Glamsbjerg er en hyggelig by på Fyn med gode indkøbsmuligheder, skole, daginstitutioner og nem adgang til både natur og større byer som Odense.
Det er desværre ikke tilladt at holde husdyr.
Billeder er fra tilsvarende bolig.