Nyere energivenligt hus tæt på naturen og indkøb – ledig den 1. april 2026
Drømmer du om et moderne og energieffektivt hjem i et attraktivt villakvarter tæt på indkøb, natur og Brande Å ?
Så er dette nyere dobbelthus på Solskrænten i Brande måske noget for dig. Huset ligger i det nyere Solskrænten-område, som er tæt på naturen, golfbane, daginstitutioner, indkøbsmuligheder og meget mere.
Detaljer om boligen:
• Boligareal: 124 m² fordelt på 3 lyse værelser, rummelig stue, moderne køkkenalrum, badeværelse, entré og bryggers.
• Udendørs faciliteter: Egen have med en sydvestvendt overdækket terrasse på 8 m², hvor du kan nyde solen det meste af dagen. Derudover er der et isoleret udhus på 9 m² samt en carport på 24 m².
• Energivenligt: Huset er opført efter de nyeste energikrav med varmepumpe som opvarmningskilde og solceller til elproduktion (indtægten herfra tilfalder lejer).
• Komfort: Gulvvarme i alle rum, som styres trådløst. Gulvene er belagt med enten klinker eller tarkett trægulv.
• Ingen husdyr tilladt.
Økonomi:
• Husleje: 9.750 kr. pr. måned ekskl. forbrug.
• Forbrug: A conto vand og vandafledning er 500 kr. pr. måned. El afregnes direkte med leverandør.
Er du interesseret i lejemålet eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig.