\- Fine familieboliger i Aabybro
Boligerne
Køkkenerne med spiseplads er holdt i bøg, så det matcher husets
gulvbelægning. Badeværelserne er renoveret i 2011, og fremstår med et nydeligt
hvidt skabsarrangement. Der er varme under de mørke gulvfliser, og brusenichen
er beklædt med lyse fliser. Gulvbelægningen i hele huset er holdt i
bøgeparket. Fra stuen er der udgang til egen have, og alle værelser er
indrettet med faste skabe.
El opkræves direkte af forsyningsselskabet._
Torvestræde, Østergade
I centrum ligger etagebyggeriet Torvestræde, som er opført i 1992, 1993 og fra
1997. Det rummer familieboligerne og kørestolsvenligt byggeri med elevator og
boliger uden dørtrin. Omkring boligerne er der hyggelige grønne arealer med
bordbænkesæt. Det er der også på Østergade, men denne etageejendom fra 1992 er
ældreboliger, som blev opført i 1979 og renoveret i 2001. Der er fælles
cykelskur i Østergade og Torvestræde.
Løvsangervej, Sneppevej, Revlingestien, Perikumvej
I god afstand fra Aabybro centrum finder vi fire grupper af
etplansrækkehuse i røde sten: Løvsangervej opført i 1979 og Sneppevej fra 1988
grænser op mod hinanden, samt Revlingestien opført i 1985 og Perikumvej fra
2002, der ligeledes ligger side om side. Alle steder er der dejlige
fællesarealer med bordbænkesæt og sjove legepladser med svævebane. Der er tale
om familieboliger i stor stil, krydret med ganske få ungdomsboliger. Til
Løvsangervej og Revlingestien hører enkelte carporte, som kan lejes når de er
ledige, og fra Perikumvej og Revlingestien fører et trygt stisystem til
midtbyen, skoler og institutioner.
Enebærvej
Boligerne i røde sten er opført i 1990 som rækkehuse i ét eller to plan.
Hertil kommer de 12 boliger på Enebærvej, som i 2012 blev opført som
passivhuse, det vil sige højisolerede og klimavenlige boliger med et minimalt
energi- og varmeforbrug.
Boligerne ligger i den østlige del af Aabybro i et villakvarter, som er
kendetegnet ved masser af grønne arealer og et godt og trygt stisystem til
med svævebane, som sagtens kan bære de voksne. Der er tillige opstillet
bordbænkesæt rundt omkring i bebyggelsen.
Bindeleddet, Hjorthsvej, Tegleværksvej, Sundbyvej, Stationsvej, Vadumvej,
Anlægsvej, Vadumvej, Kildevangen
Her er tale om tæt/lavt byggeri i alle størrelser. Boligerne er beliggende i
Aabybro og i de mindre landsbyer Birkelse, Biersted, Nørhalne og Gjøl. Alle de
lyse familie- og ældreboliger har bøgeparketgulve, mens de fleste af
ungdomsboligerne har linoleums- og enkelte har laminatgulve. Overalt er der
faste skabe i værelserne og i entréen.
Nærområdet
\- Midt i naturen i god afstand til bymidten
Boligerne ligger i gå- eller cykelafstand til velfungerende skoler,
institutioner, idræts- og svømmehal. Lige ved Løvsangervej/Sneppevej ligger et
frodigt træbælte, som skærmer af mod trafikstøj. Bæltet og den nærliggende sø
giver en helt særlig mulighed for at nyde fugle- og dyrelivet i hverdagen. 15
minutters kørsel, så kan madkurven også pakkes ud i Hammer bakker eller på
sandstranden mellem Blokhus og Tranum. Aabybro byder også på eget
kulturcenter, og byen tilbyder en bred vifte af dagligvare-, specialbutikker
og caféer.
Helhedsplan
Der er godkendt en fysisk helhedsplan for boligområdet, som kan betyde
ændringer i huslejen og i nogle tilfælde midlertidig genhusning efter
indflytning.
De fysiske arbejder start i medio 2027 og forventes færdig i 2030, hvor en
huslejestigning på 10-12% må forventes grundet helhedsplanens
færdiggørelse.
Du kan læse mere i dokumentet: Helhedsplan – Beboerinformation, som du finder
i boksen: Dokumenter.
Du kan også få flere oplysninger, hvis du kontakter Servicecenter BoligNord på
Fleksibel udlejning
Med fleksibel udlejning kan du som boligsøgende kommer længere frem i køen,
hvis du opfylder ét eller flere fleksible kriterier. Det betyder, at du kan få
en bolig hurtigere, end hvis du står på den normale venteliste.
25% af familie og ungdomsboligerne udlejes efter fleksible kriterier
Nedenstående fleksible kriterier er tilgængelige i denne boliggruppe:
* Pendler med arbejde i Jammerbugt kommune. Skal dokumenteres ved kopi af ansættelseskontrakt.
* Borgere i Jammerbugt kommune over 50 år, som søger bedre egnet bolig.
* Forældre med samkvemsret til børn boende i Jammerbugt kommune.