Vi udlejer ét værelse beliggende på Frederikssundsvej i Brønshøj.
Lejligheden er på 110 kvm og værelset som vi udlejer er et lyst og rummeligt værelse på 16 kvm. Værelset er IKKE møbleret - det er helt tomt, så du kan indrette det som du vil.
Lejligheden ligger øverst oppe på 4 sal, så der er ingen overbo til at trampe i gulvet.
Der er en lille fransk altan med en fantastisk udsigt udover villakvarteret, hvor aftensolen i i sommerhalvåret skinner ind. Lejligheden har 2 små badeværelser og 2 hoveddøre. Du vil derfor have din egen hovedindgang.
Der er et forholdsvis stort køkken, hvor der er et stort gaskomfur med 5 blus, opvaskemaskine mm.
Der er i ejendommen 2 vaskerier, hvor det er muligt at booke vasketid online. Du betaler kun for det du selv vasker, hvilket vil blive opgjort hver måned til den første. Der er aflåst cykelrum i kælderen.
Der er gode indkøbsmuligheder, da der ligger en Netto lige ved siden af. Indenfor 100 meter ligger der også en Lidl, Rema 1000 og PureGym. Den naturskønne Utterslev Mose ligger 2 min. gang fra lejligheden. 5C, 350S og 2A går lige ude foran døren.
Huslejen er inkl. vand, varme, el, gas og tv-pakke og internet. Ved indflytning skal der betales 2 måneders forudbetalt husleje samt 3 måneders depositum. Det er til overtagelse fra nu og det er ubegrænset leje. Det er ikke muligt at have cpr-registrering.
Vi søger helst en der ikke mangler et bofællesskab, men en fast base med ro. Vi arbejder meget og elsker at tage i sommerhus i weekenderne.
Hvis du synes det lyder som noget for dig, er du velkommen til at smide os en besked.
De bedste hilsner
Kenneth og Henriette