Da vores nuværende roommate flytter ud, har vi et ledigt værelse pr. 1. oktober. Derfor leder vi efter en hyggelig type at dele vores skønne lejlighed med. Vi foretrækker, at du er minimum 28 år gammel.
Værelset er et dejligt lyst værelse på ca 15 kvm. Det er værelse nr. 3 på plantegningen. Værelset har tre store indbyggede skabe og masser af opbevaringsplads.
Lejligheden er en 132 kvm stor lejlighed i nybyggeri fra april 2021. Lejligheden ligger øverst i ejendommen (7. etage) og har en lækker udsigt over havnebassin og træbrygge. Den indeholder en stor entré, stort og lyst køkken/stue, dejlig stor sydvendt altan, fire værelser og stort badeværelse. Der er vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine.
Der er 5 minutters gang til nærmeste supermarkeder. Sydhavn St. ligger 5-10 minutters gang fra lejligheden og bus linje 7A kører lige til døren.
Huslejen er 6.000 kr. inkl. internet samt aconto vand og varme. El betales månedtligt og ligger typisk på 100-150 kr. pr. mdr.
Depositum 18.000 kr.
1 måneds forudbetalt leje.
Om os:
Simon:
37 år gammel og arbejder som postdoc på Rigshospitalet, hvor han arbejder med fysisk aktivitet for patienter med kræft.
Bao:
32 år, født og opvokset i Jylland, hvilket han er ret stolt af. Ret madglad og kan lide at være aktiv, da han så kan spise mere mad. Kan ikke bestikkes udover med sushi. Middelmådig humor og intellekt ved omkring medianen.
Sabrina:
39-årig dykkerentusiast med stor passion for rejser og naturoplevelser. Arbejder med internationale uddannelsesprojekter og rejser en del.
Vi sætter pris på fællesskabet og hinandens selskab. Men vi laver også ting hver for sig og respekterer hinandens behov for privatliv og alenetid.
Hvis du kan se dig selv bo sammen med os, så send os en besked med en kort beskrivelse af, hvem du er og hvorfor du gerne vil bo med os.
Vi glæder os til at høre fra dig ☺️
Mvh Simon, Bao og Sabrina