Hej!
Jeg hedder Emil og er 19 år. Til daglig går jeg i 3.g på Niels Brock, og jeg har netop fået muligheden for at leje en super fed lejlighed, som ligger helt centralt i postnummer 1874 med nem adgang til samtlige studiesteder og universiteter. Da lejligheden er oplagt at dele, søger jeg en bofælle til at flytte ind sammen med mig. Jeg søger en studerende på en videregående uddannelse, som har lyst til at skabe et hyggeligt og velfungerende hjem.
Om lejligheden og dit værelse:
Beliggenhed: Super centralt i 1874 Frederiksberg C - tæt på metro, busser og uddannelsessteder.
Dit værelse: 12 kvm, lyst og nemt at indrette.
Fællesarealer: Vi deler køkken, badeværelse og altan.
Husleje: 5.000 kr./md.
Overtagelse: Værelset er indflytningsklart med det samme!
Fremvisning:
Vi holder fremvisning hurtigst muligt, så tøv ikke med at tage kontakt.
Hvem er jeg?
Jeg er en glad og udadvendt fyr på 19 år. Ved siden af mit sidste år på Niels Brock kan jeg godt lide at slappe af med venner og træner Som roomie er jeg respektfuld omkring en lukket dør og lektielæsning, men jeg er altid frisk på en hyggelig snak i køkkenet. Jeg sætter desuden stor pris på, at vi holder fællesarealerne pæne og rene.
Hvem er du?
Du er i gang med en videregående uddannelse.
Du er ansvarsfuld, har styr på økonomien og forstår at bidrage til god stemning og fælles rengøring.
Du er klar på at skabe et hjem, hvor der er plads til både privatliv og socialt samvær.
Lyder det som noget for dig? Så send mig en besked, hvor du fortæller lidt om dig selv, hvad du studerer, og hvordan du er som roomie.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Venlig hilsen
Emil