Jeg søger en kvindelig roomie til at overtage et værelse fra 1. februar, med ubegrænset lejeperiode.
Lejligheden er 91 kvm. og er placeret omtrent 800 m fra Valby St. Værelset er på 12 kvm. og udlejes til 5.322 kr. månedligt, inklusive acontovarme (ikke-møbleret). Ved indflytning betales første måneds husleje, en måneds forudbetalt husleje samt depositum på 8.000 kr.
Grundlæggende håber jeg, at vi som roomies kan være fælles om at skabe et roligt rum, med plads til at lande ovenpå hverdagen. Jeg søger derfor én, der - ligesom jeg - lægger vægt på nærvær frem for mængden af samvær 🫧 og som trives i, at vi hver især bevæger os i eget tempo.
Som roomie prioriterer jeg gerne, at vi kan mødes og tale i øjenhøjde en gang imellem- dog med respekt for egne rum i det fælles rum - og uden forudsætningen for at skulle vende hverdagen på daglig basis 🕊️
Hvis vi samtidig kan være enige om omtanke og renlighed i den daglige omgang med hinanden, tænker jeg, at vi har et godt fælles udgangspunkt :)
For tiden er jeg studerende - så af denne årsag søger jeg tilsvarende én, der er under uddannelse eller i arbejde, i omtrent samme aldersgruppe (25+). I øvrigt vigtigt at tage højde for er, at der i lejligheden bor en maltipoo-hvalp, som er særdeles menneskekærlig :)
Hvis interesseret, så tilsend gerne et par ord om dig selv, så jeg kan få en fornemmelse af, om vi kunne bo sammen :) Da jeg kun har din besked at vurdere ud fra, hører jeg gerne lidt om, hvordan du er i et hjem - og eventuelt også lidt om dine kreative, kunstneriske eller andre mere specifikke interesser (ud over din daglige beskæftigelse), hvis du ønsker at dele lidt om disse🐚
OBS. BoligPortal gør opmærksom på at boligen er del af en boligforening. Kommende lejer skal derfor godkendes af udlejers boligforening før indflytning.