Jeg udlejer et dejligt lyst værelse i min lejlighed i Hellerup. Værelset er velegnet til dig, der er studerende og søger et roligt og trygt sted at bo.
Det er tæt på havet, der ligger caféer lige om hjørnet og boligen er placeret ved grænsen til Østerbro. Der er gode forbindelser til resten af Kbh., både med tog, bus og metro fra Poul Henningsens Plads St. på Østerbro.
I hjemmet bor der også en lille, sød hund, så det er vigtigt, at du er glad for hunde. Hvis du har lyst til at gå en tur med den en gang imellem, er det kun et stort plus.
Jeg forestiller mig, at du er venlig, ryddelig, imødekommende og har en stille og rolig livsstil. Her er der plads til fordybelse, studier og en afslappet hverdag.
Lyder det som noget for dig, så er du meget velkommen til at skrive lidt om dig selv 😊
Praktisk: Som lejer har du adgang til et pænt køkken og bad, samt mulighed for at vaske i ejendommens vaskeri mod betaling. Du er selvfølgelig ikke-ryger, ligesom mig.