Hej! 👋
Vi leder efter en ny roomie til vores hyggelige delehus på 124 m² på Lækrogen 50 Albertslund, da en af vores kollegaer desværre flytter videre. Derfor håber vi at finde en rar person, der har lyst til at blive en del af vores lille hverdag i huset.
Vi er tre venner, der bor sammen i et moderne rækkehus, hvor vi hver især har vores egne værelser, men deler de fælles områder. I hverdagen går vi alle på arbejde, så der er generelt en rolig stemning i huset. Vi snakker gerne i køkkenet, laver mad sammen og ser en film hver aften, men der er også masser af plads til privatliv.
Om værelset:
10 m² – Rigtig god plads
Husleje: Ca. 3.975 kr./md. (Alt efter hvor meget vi får i boligstøtte når du flytter ind)
Aconto: Ca. 300 kr./md. (dækker vand, varme og el)
Indflytning: Hurtigst muligt
Lejeperiode: Ubegrænset
Om boligen:
Vi bor i et lyst og nybygget rækkehus i rolige omgivelser med god plads både inde og ude. Boligen er i to etager og har et stort fælles køkken-alrum, hvor vi ofte mødes i løbet af dagen. Der er også gratis parkering ved boligen, samt et godt skur til opbevaring, hvis du fx har cykel eller andre ting, der skal stå tørt og sikkert.
Du får selvfølgelig adgang til alle fællesarealerne i huset bl.a. køkken-alrum, opvaskemaskine, stue, to badeværelser, vaskemaskine, tørretumbler og to terrasser.
Om dig:
Vi forestiller os, at du er rolig, ansvarlig og nem at bo sammen med. Du behøver ikke være social hele tiden, bare du er en god roomie og bidrager til en hyggelig og respektfuld stemning i huset.
Hvis det lyder som noget for dig, så skriv gerne, så vi kan finde en dato til en evt. fremvisning😊