Ledigt lejemål i bofællesskab på landet – Overdrevsgården ved Borup
Drømmer du om at bo naturskønt i et levende bofællesskab med plads til både fællesskab og privatliv? Så har vi måske et hjem til dig.
Her er højt til loftet, ild i pejsen og naturen helt tæt på. Skoven ligger i baghaven, nærmeste badesø er kun 4 km væk, og samtidig er der blot 5 km til Borup Station med tog mod København (ca. 40 min.) og Roskilde (ca. 15 min.) to gange i timen på hverdage.
Vi er et alsidigt bofællesskab med forskellige aldre, interesser og hverdage. Fælles for os er, at vi værner om huset og de fællesskaber, der opstår omkring det. Her er ofte gang i små projekter som have, høns, madlavning, spil, kreative idéer og hygge foran pejsen – men der er også masser af plads til ro og alenetid.
Vi har et spændende lejemål ledigt, der byder på masser af muligheder. På billederne kan man se de 3 rum, samt det ekstra opbevaringsrum vi kalder pyramiderummet. Det ene rum er under renovering, og vil være færdigt til indflytningsdatoen.
Lejemålet er ledigt og indflytningsklart fra 1. september 2026.
Lejemålet består af:
• 3 værelser på 1. sal
• Samlet areal på ca. 40 m²
• Ekstra pyramiderum på ca. 12 m²
Husleje: 4.200 kr./md.
Inkluderer varme, el, vand, fibernet (100/100 Mbit) og husartikler.
Derudover har man adgang til:
• Fælleskøkken
• 3 badeværelser
• 3 store fællesrum: pejsestue, havestue og spisestue
• Stor have på 5 tønder land
• Mulighed for køkkenhave
• Vaskerum og tørrerum i kælderen
• Opbevaringsplads på loftet samt kælderrum
Vi er aktuelt 9 voksne i alderen 29–78 år, et par besøgende børnebørn, 10 høns og 2 katte.
Det er desværre ikke muligt at medbringe større kæledyr, men mindre dyr som hamster, marsvin, kaniner og lignende kan aftales.
Har opslaget fanget din interesse, så skriv lidt om dig selv til.