Jeg udlejer et værelse i en ny og moderne lejlighed centralt på Trøjborg – kun få meter fra Løvbjerg. Lejligheden er en 3-værelses på ca. 65 m² og er udstyret med både opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler.
Lejlighedens hjerte er et rummeligt køkken-alrum med god plads, og på hver side ligger et værelse. Udover dit værelse (som ses på billederne med skrivebord – dette vil naturligvis være ryddet ved indflytning) er lejligheden fuldt møbleret.
Jeg er 26 år og blev færdig med min kandidat i økonomi i sommers. Jeg er social og imødekommende, men har også fuld respekt for en lukket dør. Til daglig arbejder jeg en del og spiller håndbold i min fritid.
Huslejen er 5.000 kr. om måneden ekskl. forbrug, med én måneds depositum og én måneds forudbetalt husleje.
Det er vigtigt for mig, at vi sammen skaber et hyggeligt, rent og rart hjem.
Værelset kan lejes både tidsbegrænset og ubegrænset. Skriv endelig, hvis du har spørgsmål eller ønsker at komme forbi og se lejligheden.