Jeg søger en bofælle til stueetagen i en villa i Katrinebjerg tæt ved Vestereng. Lejligheden er på ca 80 m2 med 3 værelser og et køkken-alrum. Du vil leje de 2 små værelser på hhv 9 og 8 m2 (samlet 17 m2) til 4000 kr/måned - oplagt at bruge det ene til soveværelse og der andet til lille stue. Der hører en have til, til fri afbenyttelse, med plads til tomatplanter og hængekøje, og der er havedør fra køkkenet. Jeg leder efter en lejer, der er nysgerrig på andre mennesker, som vil involvere sig i fællesskab, men som også er med på at respektere hinandens behov for ro og alenetid. Jeg er PhD-studerende indenfor miljø, klima og landbrug, og arbejder nogle gange hjemmefra og andre gange i Viborg. Jeg er 31 år, danser folkedans i ny og næ, og kan godt lide at være ude og at bruge hænderne til noget praktisk. Der er ikke noget indskud, og vand, varme og internet er inkluderet. Indflytning fra 1. januar eller 1. februar. Håber at høre fra dig hvis du er interesseret eller har spørgsmål - gerne med et par ord om dig selv.