Møbleret værelse på 9 m² med tilhørende hems på 4 m². På hemsen er der seng, sengebord og lænestol. På værelset er der sofa, sofabord, reol, kommode, tøjstativ, skrivebord og kontorstol.
Adgang til fælles køkken, bryggers og badeværelse. Badeværelset deles med én anden lejer. Ligeledes deler vores to lejere ét køleskab og en mikrobølgeovn, der er placeret på en fælles repos. Øvrige faciliteter deles med alle husets beboere. Overdækket cykelparkering.
Forbrug af el, vand og varme er inkluderet i huslejen. Ligeledes skal der ikke betales særskilt for brug af internet og hårde hvidevarer, herunder vaskemaskine og tørretumbler.
Boligen ligger 6 km fra Århus C ved Lystrupvej mellem Egå Engsø (1 km) og Bellevue Strand (2 km). Cykelturen til Aarhus C går ad den smukke og flade Risskov-sti langs vandet. Det tager 20 minutter på cykel til midtbyen og universitetet. Der er to busruter lige ved døren og 500 meter til letbanen. Indkøbsmulighederne i nærheden er gode, med bl.a. en Rema 1000 lige på den anden side af vejen. Der er flere fitnesscentre i området, med kun 350 meter til det nærmeste.
Vi forestiller os, at du er studerende eller lignende, ikke-ryger og ansvarsbevidst ift. brug af værelset og
fællesfaciliteterne. Du kommer til at dele hjem med en familie bestående af Sisse og Jens, samt vores to store børn på 18 og 21 år, og vores lille bomuldshund Snuffy, samt én anden lejer.