☀️ VÆRELSE TÆT PÅ UNI UDLEJES! ☀️
Leder du efter nordbyens hyggeligste værelse, så se her!
Min søde roomie flytter sammen med sin kæreste, og jeg udlejer derfor et værelse på cirka 12 kvm, med indbygget klædeskab, gulvvarme, vindue ud til lejlighedens private terrasse, og dejlig ro tæt på natur og vand. Vær opmærksom på, at min nuværende roomie har en kæmpe seng, og at den derfor pt. fylder det meste af værelset.
Du finder lejligheden på Oslogade, et stenkast fra Uni alverdens transport. Derudover er området fyldt med indkøbsmuligheder, så du kan være både Netto-, Rema-, og Faktapige. Lejligheden er 65 kvm, er udstyret med gennemgående gulvvarme, opvaskemaskine, vaskemaskine, tørretumbler og planter til en hel regnskov! Pladsen er fordelt på to værelser, der er cirka lige store, køkken med god plads og et badeværelse. Derudover er der til lejligheden en privat terrasse, med direkte adgang fra køkkenet, og med rigtig god plads til at spise, hygge og drikke masser af kolde øl!
Derudover får man fornøjelsen af mig, og her er, hvad jeg kan byde på: Jeg er en kvinde på 26, som elsker at strikke, være social og så er jeg en ægte plante-moder. Jeg arbejder til dagligt i Søstrene Grene, og starter som Visual Merchandiser elev på deres hovedkontor til september.
Jeg nyder at have et roligt og ryddeligt hjem, og sætter pris på hygge og et godt glas vin. Jeg går op i at have et rent hjem, men er også rigtig god til at smide mig i sofaen til et afsnit bagedyst eller nybyggerne.
Jeg søger en roomie, der er nogenlunde jævnaldrende, har boet ude før, og ønsker at have et dejligt sted at bo. Du skal, som jeg selv, være glad for at holde et rent hjem, hvor man respekterer hinanden, og der er plads til at lade op.
Hvis du har lyst til at dele noget aftensmad engang imellem eller en flaske vin, er jeg helt med på det.
Huslejen er 4400kr/måneden , og det inkluderer husleje, el, internet, vand og varme.
Indskud lyder på 17600 kr, som dækker depositum og 1 måneds forudbetalt leje. Derudover skal der selvfølgelig betales husleje for den første måned.
Indflytning er pr. 1. juni, eller hurtigst herefter.
Skriv en besked, hvis det lyder som noget for dig, så finder vi en dag til fremvisning og en lille snak.