Velholdt og lyst hus fra 1952 – kaldet "Solvang" – beliggende i rolige og landlige omgivelser i Vejle Øst, med kort afstand til Engum Skole og nem adgang til Bredballe og Vejle by. Huset ligger på en stor grund, hvilket giver masser af privatliv, udfoldelsesmuligheder og plads til udeliv.
Boligen er på 151 m² og byder på et lyst, gennemgående køkken med hvidevarer fra Bosch (køl/frys, ovn, keramisk kogeplade, emhætte og opvaskemaskine) samt flotte grønne fliser som stænkpanel. Der er badeværelse med brusekabine, og flere lyse værelser med nyere laminatgulv og store vinduespartier, der giver godt med dagslys. Den murede terrasse ud mod haven er ideel til sommeraftener, og haven byder på bl.a. hortensia, hosta og en flot, klippet hæk.
Til huset hører carport samt fri råderet over den store, indhegnede have. Ønsker man ekstra opbevaringsplads, er der desuden mulighed for at leje den gamle stald eller en del af garagen som tilvalg.
Praktiske oplysninger
Vand: Aconto vand - betales ved siden af huslejen
Varme: Pillefyr – lejer afholder selv udgift til piller og står selv for drift og vedligeholdelse af fyret
El: Lejer tegner og betaler selv egen elaftale
Inkluderet i lejen: Carport og have
Tilvalg (kan tilkøbes)
Gammel stald: 2.000 kr./md.
Del af garage: 1.500 kr./md.