Rummeligt og hyggeligt hus på 238 m² beliggende i rolige, landlige omgivelser ved Horne nær Varde. Huset udlejes møbleret og har fem soveværelser, et stort køkken, gode fællesarealer samt en stor, solrig have med terrasse og gode muligheder for udeliv. Der er desuden stor plads til parkering, og plads til hjemmearbejde.
Køkkenet er veludstyret med køleskab, fryseskab, opvaskemaskine og to ovne. Derudover er der både vaskemaskine og tørretumbler.
Boligen er særligt velegnet til en familie, der ønsker god plads og fredelige omgivelser.