Veldisponeret og rummelig vinkelbygget parcelhus i rolige og børnevenlige omgivelser, centralt beliggende i Væggerløse by tæt ved alle dagligdagens faciliteter.
3 km. fra feriestedet Marielyst og 8 km fra Nykøbing f. hvorfra der er gode tog forbindelser til København.
Huset indeholder: Entrè med garderobe og adgang til gæstetoilettet, pænt nyere Ikea køkken med alle hvidevarer, stor kombineret opholds- og spisestue i vinkel med brændeovn og udgang til vestvendt terrasse, nyrenoveret badeværelse med bruser samt el - gulvvarme, 4 soveværelser samt godt bryggers med tilslutningsmulighed for vaskemaskine, tørretumbler og fryser. Herudover en 1200 kvm have med gode legemuligheder for børn.
Huset har installeret fibernet og fjernvarme og er indflytningsklart pr. 01. august 2022.
Udover selve huset findes muret garage.
Der har ikke været røget i huset.