Her udlejes en ejendom på 226 kvm stuehus, med en stor have, carport til 2 biler og værksted. Boligen er beliggende mellem Randers og Aalborg. Stuehuset indeholder i stueplan: Entre, stort bryggers, køkken med spiseplads, stue med brændeovn, 2 værelser. På 1. sal er bad, toilet, stue med brændeovn og 3 værelser. Boligen opvarmes med oliefyr og har gulvvarme i stueplan.
Lejemålet overtages uistandsat/umalet. Det er tilladt at holde kat og / eller fredelig/rolig hund i lejemålet. Boligen er ejet af staten og udlejes tidsbegrænset for en periode på 2 år. Vi holder åbent hus med tilmelding mandag den 26 januar 2026 kl. 13:00 - 14:00