Lige nu har vi en helt unik mulighed for dig, der vil bo midt i naturen. Huset som vi kalder ”Glashuset”, er en ældre ejendom beliggende charmerende i en skovlysning på Siem Skovvej, Terndrup. Her får du fuldkommen ro og naturen som baghave.
Logistikken er i top, for selvom du bor i skoven, har du kun omkring en halv times kørsel til Aalborg, Hobro, Hadsund og Skørping.
Glashuset tilbyder dig masser af plads, med 235 m2 i grundplan og 100 m2 uudnyttet loftsareal. Glashuset har en rummelig stue, køkken, 4 værelser, 2 badeværelser og en pejsestue med højt til loftet.
Boligen opvarmes med eget pillefyr og vandet kommer fra egen boring.
Huset er istandsat og klar til nye lejere
Kontakt os gerne for en fremvisning og mere information.