Fint et plans hus i struer C med Rummelig villa med central beliggenhed. ( aconto er sat til 0 da lejer betaler, el, vand og varme direkte til forsyningerne ).
På Langgade 25 i hjertet af Struer finder du denne rummelige villa med en skøn beliggenhed. Huset ligger på en rolig villavej, hvor du er tæt på byens faciliteter såsom indkøb, skole, daginstitutioner og ikke mindst Limfjorden og de naturskønne områder, der kendetegner Struer. Her får du en ideel kombination af bynærhed og privatliv – perfekt til familien, parret eller den enlige, der ønsker god plads og trygge omgivelser.
Boligen rummer en lys og indbydende stue, som med sine store vinduespartier lader dagslyset strømme ind og skaber en behagelig atmosfære. Herfra er der direkte udgang til en sydvendt terrasse og haven, der inviterer til hyggelige stunder under åben himmel. Spisekøkkenet ligger praktisk placeret i forbindelse med stuen. En fordelingsgang fører dig videre til husets tre værelser, som alle har en god størrelse og kan indrettes efter behov – hvad enten det er som børneværelser, soveværelse eller kontor. I stueplan finder du desuden et pænt badeværelse samt et gæstetoilet placeret ved entréen, hvilket giver en funktionel hverdag for både beboere og gæster.
Husets kælder byder integreret garage og flere disponible rum, der kan anvendes til alt fra hobbyrum til opbevaring eller måske teenageafdeling. Kælderen indeholder også et ekstra toilet.
Udendørs venter en frodig og ugeneret have, som omkranses af tætte buske og grønne træer. Haven er en lille oase med masser af plads til leg eller afslapning på terrassen.
Boligen er ik nymalet , ( endnu ) hvis lejer selv vil male kan der nøjedes med 2 mdr depositum.