Stuehuset har gennemgået en pæn modernisering og fremstår i dag lyst og indbydende. Blandt forbedringerne kan nævnes nyt varmesystem, solceller, nye gulve, moderniseret køkken og badeværelse samt opsætning af nye altaner.
Boligen udgør i alt 220 m², fordelt med ca. 128 m² i stueplan og 92 m² på førstesalen.
I stueplan finder man et åbent og lyst køkken/alrum med spiseplads og direkte adgang til en overdækket vestvendt terrasse med udsigt. Derudover rummer etagen en rummelig opholdsstue, et stort badeværelse og to gode værelser.
Førstesalen byder på et generøst opholdsareal med en fantastisk udsigt over landskabet og Hjarbæk Fjord. Herfra er der udgang til flere altaner, hvorfra udsigten kan nydes i fulde drag. Derudover findes et værelse med adgang til en af altanerne, og der er mulighed for at etablere flere værelser, hvis behovet opstår.
Til ejendommen hører flere anvendelige udbygninger – herunder et 62 m² udhus, som i dag fungerer som dobbelt garage, samt et tidligere staldbyggeri på 116 m² med adgang fra gårdspladsen. Derudover findes et mindre udhus på 22 m², der f.eks. kan anvendes som redskabsrum.
Der er endvidere mulighed for at leje et areal jord i tilknytning til ejendommen.
Ejendommen ligger i et naturskønt område med gode vandreruter, rigt dyreliv og spændende seværdigheder. Hjarbæk Fjord og Virksund Lystbådehavn ligger blot en kort afstand herfra.