Rummeligt og velbeliggende landhus med stor have og vid, uforstyrret udsigt mod øst og syd over marker, men komfortabelt tæt på Skælskør.
Huset er opført med pudset mur i 1920 og har et samlet boligareal på 160 m2 med 1. sal, og står lækkert og meget funktionelt efter gennemgribende renovering i vinteren 2025.
Til huset hører en stor, dejlig have, og der er brugsret til stort, velindrettet skur med gode muligheder for værkstedsplads. Der er også brugsret til et udhus på grunden.
Grunden er på 2.428 m2, med plæner på begge sider af huset, den ene med dejlige æbletræer. Haven er omkranset af bevoksning, og hække beskytter huset mod øst.
Huset egner sig til familien med børn, eller et par med behov for plads, som kan lide have og at bo på landet.
Boligen indeholder: Fin, praktisk indrettet entré med plads til vaskefaciliteter, stort vestvendt køkken som fører direkte til stue/alrum, vinkelstue med udsigt over markerne, samt et værelse og et velfungerende badeværelse vendt mod øst, begge med frit udsyn over marker.
Fra stue/alrum fører en trappe til 1.sal, hvor der er to rummelige og lyse værelser en suite, perfekt til opholdsstue, arbejds- eller børneværelse.
Huset opvarmes med luft-til-vand anlæg, og har gulvvarme i badeværelse og stue.
VARMEKILDE: Huset opvarmes med nyt luft-til-vand anlæg.
Aconto vand på kr. 400,00 dækker udgift til vandforbrug og miljøafgifter.
Der lægges vægt på, at lejer holder alle husets boligrum opvarmet, og foretager løbende indvendig vedligeholdelse. Ny lejer skal altså være indstillet på at bekoste det, som det kræver at holde huset opvarmet til minimum 20 grader i fyringssæsonen, og løbende renholde og vedligeholde lejemålet.
Ny lejer skal også være indstillet på at passe haven med bl.a. græsslåning, ukrudtsbekæmpelse og hækklipning i henhold til gældende husorden, og det er nødvendigt at lejer har redskaber til at gøre dette.
Lejemålet er husdyrfrit.
Lejemålet er røgfrit. Det betyder, at der ikke må ryges i boligen. Ryges der udendørs, skal askebæger bruges.
Inden vi laver lejekontrakt, indhenter vi debitoroplysninger hos RKI. Vi udlejer ikke til personer, der er registeret hos RKI.
Ved henvendelse beder vi om at profilen er udfyldt, og henvendelser fra tomme eller mangelfulde profiler vil blive sorteret fra.