Drømmer du om at bo ude på landet med marker og naturen lige udenfor døren samt gåafstand til Gudenåen?
Alt dette og meget mere finder du her på Allinggårdsvej, nord-øst for Grauballe.
Boligen indeholder stor, lys stue, stue/værelse, køkken-alrum, bryggers, entré og badeværelse med brusekabine og plads til vaskemaskine og tørretumbler. Køkkenet har god bordplads, opvaskemaskine, komfur, emhætte og køle-fryseskab.
På 1. sal findes 2 store værelser med udsigt over markerne.
Opvarmning sker med luftvarmepumpe, brændeovn og oliefyr.
Der er gode parkeringsmuligheder.
Mulighed for lille eller større have med legehus, frugttræer, træer og buske.
Der er installeret internet og TV fra Norlys i huset.
Indflytningstidspunkt aftales med udlejer.
Fremvisning efter aftale, 1. gang mandag den 6. april.