Drømmer du om en bolig i særklasse? Denne gennemrenoverede og moderne herregårdsbolig på hele 315 m² byder på 6 rummelige værelser inkl. flere smukke stuer – og en helt unik beliggenhed direkte ud til Sakskøbing Fjord, hvor haven går helt ned til vandkanten. Bolig opvarmes via luft til vandanlæg og der er indbygget brændeovn imellem køkken alrum og dagligstue.
Her bor du i et fredfyldt og historisk herregårdsmiljø, og lejemålet betragtes som ét af de absolut bedste på Oreby & Berritzgaard Gods. Udsigt, arkitektur og renoveringskvalitet går op i en højere enhed – en sjældent udbudt bolig oplevet bedst ved selvsyn.