Stabil lejer søges til dette skønne landhus. Det er et velfungerende ældre hus, der er vedligeholdt og renoveret hen af vejen. 160 m2 fordelt på køkken, toilet og bad, entre og 5 værelser. Stueetagen indeholder hele boligarealet, 1 sal er blot loft. Der er kamin og fibernet. Der er oliefyr i huset (mulighed for pillefyr). Der er garager, mulighed for værktøjsrum, en stor have samt gårdsplads. Der lægges vægt på lejere, der har en smule praktisk sans. Det er selvfølgelig på normale lejebetingelser, dog er det vigtigt at man forstår sig på et hus og selv kan varetage musefælder, sikringer, udluftning af radiatorer osv.