Er I en pladskrævende familie – eller leder I efter en delevenlig bolig med god plads og charme?
Denne skønne villa fordeler sig på tre etager og byder på masser af lys, luft og fleksible rumløsninger.
På førstesalen finder du to store, lyse værelser, et badeværelse med bruseniche samt et pænt køkken.
Stueetagen rummer et stort og indbydende køkken-alrum med direkte udgang til en stor træterrasse – perfekt til både hverdag og gæster. Herudover findes et rummeligt værelse samt et stort badeværelse med mulighed for badekar.
Kælderen er totalrenoveret og har et sundt indeklima. Her får du tre disponible rum, et separat vaskerum samt et ekstra toilet – ideelt som hobbyrum, kontor eller gæsteafdeling.
Fjernvarme og el afregnes direkte med leverandøren.