Her får I en pragtvilla med super beliggenhed, og som har det hele både inde og ude. Boligen har dobbelt indgang med entre og bryggers med masser af skabsplads, flot lysindfald, store gennemgående gulvfliser og vaskesøjle. Her ligger også stort flot bad med lækkert materialevalg. Fordelingsgang fører ned til 3 store værelser, hvorefter man kommer til gigant køkken/alrum med kæmpe vinduer, ovnlys og endvidere et pænt værelse og viktualierum. Fra køkken/alrum er der dobbelt fransk dør ind i stor stue, der ligeledes med alrum har akustiklofter og masser af lysindfald. I sammenhæng med stuen ligger stort masterbedroom med masser af skabsplads og meget stort lækkert bad. Boligen har gulvvarme overalt og er bygget i de lækrestre materialer, og skal opleves. Udenfor er der store udenomsarealer til både boldspil og leg samt stor integreret dobbelt carport og redskabsrum samt nydelig forhave. I får med denne luksus bolig masser af plads og en skøn beliggenhed tæt til indkøb, institutioner og Randers Storcenter. Bestil straks en fremvisning.