Hyggeligt hus udlejes i det eftertragtede Hunderup-område. Her får du den perfekt beliggenhed med kort afstand til byen, åstien, OUH og motorvejen.
I stueplan findes entre med højt til loftet, ældre og meget velfungerende køkken, spisestue samt to lyse opholdsstuer med hyggelige detaljer og flotte gulve. Fra spisestuen er der ydermere udgang til terrassen, hvor morgen- eller eftermiddagskaffen kan nydes med dejligt solindfald. Fra terrassen er nedgang til haven.
På 1. sal finder du 1 større soveværelse med indbygget skab og fransk altan, to mindre værelser med dejligt lysindfald - perfekt til kontor eller børneværelser samt et dejligt badeværelse med badekar.
Kælderen er yderst brugbar og rummer fuldt badeværelse samt vaskemaskine og tørretumbler. Derudover er der 1 større værelse samt to yderligere kælderrum. Perfekt til opbevaring, kontor eller hjemmetræning.
Haven er lille, hyggelig, meget lys og yderst nem at vedligeholde. Den er perfekt til grillaftenen, og legende børn. Der er legehus og trampolin.
Til ejendommen er parkeringsplads samt ladestander til elbil.
Huset kan overtages halvt møbleret eller tomt.