Fritliggende originalt townhouse med 119 m2 i 1 plan plus 45 m2 god klinkebelagt kælder.Ejendommen er fuldt renoveret med nænsomhed, så de gamle detaljer er bevaret. Beliggende i det rolige Hunderup op til Langelinie , Odense Å , OUH og Munkemose og i 5 min. gåafstand til city.
Boligen er tænkt for enlig eller par i en moden alder som ønsker at leve i et roligt sikkert miljø med eget haveanlæg og indgang.
De originale detaljer er bevaret fra tidligere virke som Flora Danica laboratorie, så som stuk, unikke ovenlys sprossevinduer i flere rum og gamle smukke sprossedøre med slebet glas. Boligen indeholder en hall med garderobeskabe, indgang til køkken-alrum gennem de smukkeste buede franske døre direkte i forbindelse til stor vinkelstue. Stuen har miljøvenlig gaspejs og smukke radiatorskjulere. Køkkenet er specialdesignet fra Svane og er udstyret med alt i hårde hvidevarer, marmor-komposit bordplade samt Quooker i messing på den store kogeø. Via en lille fordelingsgang er der adgang til badeværelse med håndstrøjne italienske fliser, gulvvarme og ovenlys samt elementer designet af Svane. Der er 2 soveværelser med indbyggede garderobeskabe og et velfungerende og praktisk bryggers med skabe, gulvvarme, vaskekumme samt vaske maskine og tørretumbler. Hele boligen har Dinesen plankegulve. Ejendommen indeholder i alt 12 garderobeskabe.
Lejemålet omfatter ialt 164 m2 , heraf opvarmet lys kælder på 45 m2 med klinkegulv.
Boligen har egen privat gårdhave med stor flisebelagt terasse omkranset af bøgehæk , samt yderligere adgang til fælles haveanlæg.
Desuden er der mulighed for at disponere over en møbleret gæstelejlighed hvis man har overnattende gæster.
Bemærk : Privat parkeringsplads excl. ladestander og hårde hvidevarer er inklusiv i huslejen.
Området har alene adgang via video dørtelefon system.
Ingen husdyr.